Info

Velkommen til Webshoppen MunkZ

MunkZ blev startet tilbage i 2020 af mig, Sussi Munk Jensen.

Jeg har drevet en madblog gennem mange år, som de sidste år har handlet om keto baseret mad og opskrifter. Jeg elsker at eksperimentere med råvarerne og opskrifterne, hvor specielt udfordringen ved keto er utrolig spændende – hop endelig over og følg min blog frumunksmadgodter.dk på både Facebook, Instagram eller Pinterest.

Jeg har selv levet på LCHF i mange år, hvor jeg de sidste år er skiftet over til keto. Siden har jeg ikke set mig tilbage, og har svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at leve anderledes – Læs endelig min vej, historie og erfaringer med keto på min blog ovenfor.

Og hvorfor så MunkZ.dk? – Ja, jeg har længe undret mig over, at der ikke er et større udvalg af færdiglavede keto produkter her i Danmark, og når man endelig finder et produkt, er det fyldt med ingredienser, som de færreste kan udtale, eller endnu vigtigere, ved hvad er.
I min optik er keto simpel mad, som består af rene og gode råvarer.
Dette vil jeg gerne ændre på, og derfor bruger jeg også kun gode og rene råvarer i mine produkter.
Ulempen ved dette er så, at mine boller kan ikke holde 14 dage i skabet, men til gengæld ved du hvad du indtager.

Udfordringen vedr. holdbarhed, har jeg løst ved at fryse alle madvarerne straks efter produktion, og levere produkterne på frost. Dette har jeg altid gjort, og det har ingen dårlig indflydelse på kvaliteten.
Fra frost kan man enten lade varerne tø op ved stuetemperatur, eller f.eks. tage en af mine sandwich boller direkte fra frost, give den 20sek. i mikrobølgeovnen, for derefter at varme bollen enten på en brødrister eller i ovnen, til den får den lækre sprøde konsistens. Det er den måde vi hurtigt laver en toast, burger eller en lækker sandwich på.. Det fungere supergodt, og er utrolig nemt.

Udover brødvarianter og snacks, som alle er ketovenlige, sælger jeg også færdigretter, som blot skal opvarmes. Retterne indeholder selvfølgelig et lavt antal kulhydrater, og er baseret på gode råvarer.

Retterne kan oftest spises som de er, og leveres i portioner til en. På den måde er der så lidt spild som muligt, hvis nu f.eks. det kun er én person i husstanden, der spiser keto. Vores emballage er selvfølgelig lavet af genbrugsplast ..

Jeg håber i vil nye mine produkter, ligeså meget som vi selv gør herhjemme. Skriv meget gerne kommentarer på produkterne, det vil betyde meget for mig.

De bedste hilsner – MunkZ.dk